sommerdans

Sommerdans i Fælledparken er efterhånden blevet en fasttømret tradition i København. Det er snart 20 år siden, Københavns kommune første gang besluttede at tilbyde gratis danse-undervisning i Fælledparken.

Hvert år, henover juli måned, bliver der skruet op for musikken på dansepladsen i Fælledparken, og professionelle undervisere i alt fra afrobeat over bollywood til folkedans og tango, underviser interesserede – øvede som uøvede. Og når undervisningen er slut, er der fri dans under stjernerne.

Nogle gange er det en  fest, med live musik, gæsteoptrædener og performances, andre gange er det en intim oplevelse, med fokus på dansen og dansepartneren.

Jeg har selv været der gennem mange år sammen med familien, ofte medbringende et picnic-tæppe og en éngangs-grill, og derfor var det også en drømme-opgave, da Sommerdans hyrede mig til at tage billeder henover sommeren. Til pressemeddelelser, SoMe og til arkiv.

Om aftenenen, når solen stod lavt på himlen, cyklede jeg fra Nørrebro til dansepladsen i Fælledparken med min kamerataske på ryggen.Og hver aften var et nyt eventyr. Nogle gange stille og intimt, andre gange larmende og kulørt. Men altid en oplevelse.

Jeg har prøvet at fange danseglæden i mine billeder. Det dér udefinerlige man føler, når man bevæger sig til musik man elsker, enten alene eller sammen med en partner.

Som en af de første projekter i 2020 har jeg lavet en ny, mere visuel, mere responsiv og mere nutidig hjemmeside til Sommerdans: www.sommerdans.dk

Jeg håber selvfølgelig, at Sommerdans vil hyre mig igen til næste år, og måske udvidde produktrækken med et par videoer hen over sommeren.

Sommerdans i Fælledparken er organiseret af foreningen Global Generation og støttet af Københavns Kommune og Østerbro Lokaludvalg

 

Danselærer Punija Dumo giver den gas til åbningen af Sommerdans 2019.
Anita Hjorth Lerche, international Bollywood-stjerne og sangerinde, laver en surprise optræden under Murari Singhs undervisning i Bollywood.
Danselærer Colosal Titan underviser i Afrobeat.