global kidz

Global Kidz er en både kær og vedholdende kunde.

Siden jeg første gang tog billeder af deres afslutningsshow  i 2014, og indtil i dag, har vi lavet videoer, fotoudstillinger, kalendere, websites – og nye ideer dukker hele tiden op.

Det har altid været en vigtig del af Global Kidz’ identitet, at den appellerer til børn, unge og familier, der ikke normalt er en del af foreningslivet. Og det har altid været en vigtig mission for Global Kidz, at favne alle, uanset etnicitet og kulturel baggrund. Derfor arbejder Global Kidz også der, hvor den kulturelle og etniske mangfoldighed er størst.

Global Kidz har altid lagt vægt på at være til stede på gaden, i byen, til festivaler og kulturarrangementer. Gennem performance, happenings og workshops på gadeplan, er Global Kidz blevet en naturlig del af bybilledet, når der er fest i gaden, Ikke mindst på det ydre Nørrebro.

Afspil video
Afspil video

dans uden grænser

I 2019 havde Global Kidz 10 års jubilæum, og jeg blev hyret til at lave en kampagne, der satte fokus på foreningens virke, ikke gennem 10 år, men lige nu.

Gennem kampagnen Dans uden Grænser, fokuserede vi på Global Kidz’ tilstedeværelse på gaden og i bybilledet. Henover året dokumenterede jeg workshops, happenings, dance battles og opvisninger med mit kamera

Det blev bl.a. til en fotoudstilling i Nørrebrohallen henover sommeren og en række kampagnevideoer til SoMe og skærme i bybilledet, bl.a. storskærmen på Nørrebrohallens facade, hvor videoerne bliv vist non-stop i en sløjfe tre måneder i træk. Derudover fik jeg opfyldt foreningens umiddelbare behov for et bagkatalog af billeder ti web, SoMe, pressemeddelelse, programmer mm.

Som det første i 2020 har jeg produceret en ny hjemmeside for Global Kidz, en hjemmeside, der er mere visuel, mere responsiv og mere nutidig end den foregående: www.globalkidz.dk